Mitteilungen / Meddelelser

Detaljer

Oprettet: 5. december 2025

Udkast til Menighedens Vedtægter

Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus. (Es 2,3)

Kommt, lasst uns auf den Berg des HERRN gehen, zum Hause des Gottes Jakobs. (Jes 2,3)

 

Vedtægter for Den Tysk Reformerte Kirke i København

Præambel

Den Tysk Reformerte Menighed i København er et anerkendt trossamfund, der i henhold til Reformert Kirkes retslige grundlag – Kong Christian V’s privilegier af 3. januar 1685 og gavebrev af 23. juli 1687, Dronning Charlotte Amalies gavebrev, udstedt i Oldenburg den 4. september 1713 samt Dronning Charlotte Amalies Reglement for Reformert Kirke i København, udstedt i København den 24. marts 1714 – har til formål at afholde gudstjenester samt i øvrigt at varetage menighedens kirkelige interesser.

Bekendelsesgrundlag

1. Den Tysk Reformerte Kirke i København tilhører Jesu Kristi hellige, almindelige Kirke, og den forstår sig selv som en del af den efter Guds Ord Reformerte Kirke. Kirkens altoverskyggende formål er at samles til lovsang, bekendelse til og fri forkyndelse af Guds nåde og frihed og kærlighed i Jesus Kristus for hele verden.
2. Kirkens grundlag er den i den Hellige Skrifts Gamle og Nye Testamente bevidnede åbenbaring af den Hellige Treenige Gud, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, i det ene Ord, som Gud har talt til verden i Jesus Kristus, Immanuel, Gud med os.
3. Sammen med Israels folk er Kirken fra før Gud skabte verden udvalgt i Jesus Kristus til at være et levende tegn på Guds evige herredømme, nåde og pagt i Guds liv med sin skabning. Historien om pagten imellem Gud og mennesket er bevidnet i Bibelens kanoniske skrifter. Disse skrifter er målestokken for en ret tro, en ret lære, og et ret liv. Der findes ingen autoritet eller magt over eller ved siden af dette Guds vidnesbyrd om Gud selv, Guds herredømme og Guds nåde i Jesus Kristus.
4. Kirkens indre tegn er Helligåndens vidnesbyrd om Guds nåde og syndernes forladelse i Jesus Kristus. Kirkens ydre tegn er menighedens forkyndelse af evangeliet om Jesus Kristus i prædiken, i fejringen af nadvermåltidet og i dåben. Ud over denne forkyndelse af evangeliet vidner Kirken også om Jesus Kristus og Helligåndens virke i dens tjeneste i menighedspleje, i kirkelige handlinger, i diakoni, i varetagelse og beskyttelse af Guds skaberværk og i indsats for virkeliggørelse af fred og retfærdighed imellem Guds skabninger.
5. Kirkens Herre er og bliver Jesus Kristus. Derfor har intet menighedsmedlem autoritet eller magt over et andet. I menighedens forkyndelseshandlinger bevidnes og anerkendes autoriteten og magten i Guds Ord. Afgørelser og bestemmelser vedrørende den rette forordning af menighedens forkyndelse, vidnesbyrd og liv ligger især hos presbyteriet, hvori menighedens valgte forkyndere indtræder ved kaldelse til embedeet som præst. Ud over den Hellige Skrifts vidnesbyrd om Guds nåde og åbenbaring i Jesus Kristus står ingen myndighed over presbyteriet i forordningen af menighedens indre liv. I de indre kirkelige spørgsmål, der rækker ud over menighedens indre liv, anerkendes den Reformerte Synode i Danmark som repræsentant for de reformerte menigheder. I forhold til kirkens ydre liv er menigheden underlagt landets love i det omfang, disse ikke hindrer eller modarbejder kirkens frie forkyndelse af Guds Ord.
6. Den Tysk Reformerte Kirke i København anerkender Kirkens bekendelser, da de vidner om Evangeliet om Jesus Kristus som det ene Guds Ord, der både trøster og fordrer i livet. Disse betragtes som vigtige hjælpemidler, for så vidt som de viser vejen i kirkens søgen efter Gud, oprigtigt leder til erkendelse af Gud og mennesket og hjælper til at forstå evangeliets budskab.
   Ud over de oldkirkelige og de reformatoriske bekendelser ses dette, med forbehold for fremtidige, skriftmæssige erkendelser, først og fremmest bevidnet i Barmen Erklæringen. Derudover anerkendes Leuenberg Konkordiet som et vigtigt dokument for samarbejdet inden for Jesu Kristi ene Kirke.
   I økumenisk åbenhed søger den Tysk Reformerte Kirke dialog og samtale med andre kristne kirker og konfessioner. Ligeledes søges udveksling med andre religioner for at tjene fred og retfærdighed i denne verden.

 

Afsnit I: Menigheden

1. Medlemskab

Til menigheden hører alle, der er døbt i menigheden, bekender sig til den reformerte tro og anerkender den reformerte kirkes orden.

Menighedsmedlem bliver man enten igennem dåben eller – såfremt man allerede er døbt – ved Presbyteriets beslutning efter personlig ansøgning. Dette medlemskab gælder i så fald også eventuelle døbte børn, der endnu ikke er myndige i religiøs sammenhæng.

Endvidere alle evangeliske kristne, der tilslutter sig de evangelisk-reformerte bekendelser og erklærer dette over for menigheden. Denne bekendelse gælder også deres børn, såfremt de endnu ikke er myndige i religiøs sammenhæng.

2. Valgret

Alle konfirmerede eller voksendøbte medlemmer af menigheden har valgret. Alle myndige menighedsmedlemmer er valgbare. Det er en forudsætning for udøvelsen af valgretten, at man har betalt menighedsbidrag.

3. Menighedsbidrag

Menighedsmedlemmer yder et økonomisk bidrag til udførelse af menighedens opgaver. Bidraget fastlægges af Menighedsforsamlingen på baggrund af forslag fra Presbyteriet (se afsnit II,3).

4. Udelukkelse

Et menighedsmedlems valgret og andre rettigheder som menighedsmedlem kan efter beslutning i Presbyteriet stilles i bero, såfremt menighedsmedlemmet (trods formaning fra Presbyteriet og varsel om valgretsinddragelse) ved sin opførsel har truet menighedens enhed og vanskeliggjort udførelse af menighedens opgaver. Før en sådan beslutning træffes, skal menighedsmedlemmet høres af Presbyteriet. Efter beslutning i Presbyteriet ophører medlemmets rettigheder med at være i bero, såfremt grunden hertil bortfalder.

5. Menighedens organer

Menighedens organer er Menighedsforsamlingen og Presbyteriet.

 

Afsnit II: Menighedsforsamlingen

1. Sammensætning og stemmeret

Menighedsforsamlingen, der er kirkens øverste myndighed, består af menighedsmedlemmer og skal mindst afholdes en gang årligt. Den indledes med en gudstjeneste. Alle menighedsmedlemmer med valgret er stemmeberettigede (se punktet ”Valgret”, afsnit I,2). Menighedsforsamlingen er ikke offentlig. Den kan erklæres offentlig af Presbyteriet.

2. Indkaldelse

Presbyteriet indkalder til Menighedsforsamling ved at bekendtgøre dagsordenen (se afsnit II,4). Indkaldelsen gives som meddelelse i gudstjenesten og ved ordinær bekendtgørelse (f.eks. Menighedsbrev eller Newsletter).

Fristen for indkaldelsen er mindst fire uger.

Forslag fra menighedsmedlemmer skal være Presbyteriet i hænde mindst to uger før Menighedsforsamlingen.

3. Opgaver

Menighedsforsamlingens opgaver er

- at diskutere den af Presbyteriet fremlagte beretning om menighedens interne og eksterne udvikling,

- at diskutere den fremlagte beretning om menighedens økonomi,

- at tage stilling til vigtige beslutninger, som Presbyteriet fremlægger for forsamlingen,

- at træffe beslutning vedrørende forslag, som Presbyteriet fremlægger, herunter køb og salg af fast ejendom,

- at træffe afgørelse om fastsættelse af menighedsbidraget,

- at træffe afgørelse om vedtægtsændringer (se afsnit V),

- at vælge, genvælge eller udpege presbytere (afsnit III), og, i givet fald, revisor (se afsnit III,10),

- at vælge eller genvælge præster, såfremt vedtægterne kræver det (afsnit IV,3).

Menighedsforsamlingen kan komme med henstillinger til Presbyteriet. Presbyteriet skal på næste Menighedsforsamling give en redegørelse for deres behandling af sagen og åbne for diskussion af resultatet.

4. Forretningsgang

Ved begyndelsen af Menighedsforsamlingen vælges en dirigent og en referent. Der udfærdiges et beslutningsreferat, som skal godkendes af Presbyteriet inden for ti uger. For så vidt indkaldelsen er foregået efter vedtægterne, er forsamlingen beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

1. Beretning om menighedslivet
2. Årsregnskab
3. Forslag til Presbyteriet og anliggender, hvis behandling er blevet anmodet skriftligt af mindst 10 menighedsmedlemmer
4. Eventuelt

Om nødvendigt kan dagsordenen udvides med de punkter, der ligger inden for Menighedsforsamlingens suveræne beføjelser (se afsnit II,3), så som:

• valg af presbytere og, i givet fald, revisor
• medlemsbidrag
• vedtægtsændringer
• køb og salg af fast ejendom

5. Ekstraordinær Menighedsforsamling

En ekstraordinær Menighedsforsamling kan indkaldes med mindst fire ugers varsel,

• hvis mindst ti valgberettigede menighedsmedlemmer kræver det eller
• hvis Presbyteriet anser en ekstraordinær Menighedsforsamling for nødvendig

6. Afstemning og valg

Afstemning og valg er grundlæggende altid åbne. På anmodning fra ét menighedsmedlem skal valget dog være hemmeligt. Ved valg er den valgt, der opnår et flertal af de stemmeberettigede medlemmers afgivne stemmer. Blanke stemmer betragtes som ikke-afgivne stemmer.

Hvis ingen opnår et flertal af stemmer, finder omvalg sted. Såfremt der kræves mere end to valggange, skal den, der fik færrest stemmer ved sidste eller forrige valggang, trække sig.

Hvis der er mere end en med ens antal af færreste stemmer, bliver der genvalg.

Såfremt to på hinanden følgende valggange giver det samme resultat, foretages lodtrækning.

 

Afsnit III: Presbyteriet

1. Opgaver

Presbyteriet leder menigheden på vegne af Menighedsforsamlingen.

Dets opgaver inkluderer ud over menighedens åndelige ledelse ansvar og oversigt over menighedens orden og økonomi, vedligeholdelse af bygninger og juridisk og anden repræsentation af menigheden indadtil og udadtil.

2. Sammensætning

Presbyteriet består af mindst fire valgte og højst syv presbytere og de i menigheden aktive præster (indehaveren af præstemandatet og hjælpepræster).

Det præcise antal af valgte presbytere fastlægges af Menighedsforsamlingen efter forslag fra Presbyteriet.

Efter forslag fra Presbyteriet kan Menighedsforsamlingen udpege op til to yderligere presbytere. Mandatperioden for ekstraordinært valgte presbytere varer indtil Menighedsforsamlingen det efterfølgende år.

Nært beslægtede (ægtefolk, søskende, slægtninge i første led og pårørende) kan ikke samtidigt være medlemmer af Presbyteriet. Det gælder ikke ægtefolk, der er præster i menigheden. I dette tilfælde besidder enten den ene eller den anden stemmeretten. Stedfortrædere (vikarer) har en rådgivende stemme i Presbyteriet.

3. Mandatperioden / førtidig udtræden / genvalg

Mandatperioden for en valgt presbyter er fire år; hvert andet år er halvdelen af presbyterne på valg. Genvalg er muligt.

Inden periodens udløb ophør en presbyters mandat enten ved at fratrædelse, ved tab af valgret eller ved død.

I tilfælde af at en presbyters mandatperiode afsluttes før tid, kan Presbyteriet udpege en ny presbyter, hvis mandatperiode udløber ved næste Menighedsforsamling, hvor der vælges en presbyter for den resterende del af den førtidigt afsluttede mandatperiode.

4. Indsættelse

En valgt presbyter indsættes i en gudstjeneste. Vedkommende aflægger da følgende løfte:
”Jeg lover, foran Gud og denne menighed, at jeg vil varetage denne tjeneste, som jeg er blevet overdraget, i lydighed mod Guds Ord, med samvittighedsfuld omhu og tro mod menighedens orden og vedtægter.”

Med afgivelsen af dette løfte overtager den valgte sit mandat. En ny indføring finder kun sted, når en ny mandatperiode ikke umiddelbart følger den forgangne.

Med indføringen af den nyvalgte presbyter afsluttes den fratrædende presbyters mandatperiode.

5. Ius liturgicum

Presbyteriet har retten til at afgøre, hvem der må holde prædiken i menigheden. (”prædikestolsretten”). Om nødvendigt (især når det gælder gudstjenester, der foregår uden at den Tysk Reformerte Menighed er ansvarlig) skal det ske med samtykke fra Den Fransk Reformerte Menighed.

Menighedens præst bestemmer i samarbejde med Presbyteriet gudstjenestens form.

6. Presbyteriumsmøder

Presbyteriet mødes som regel en gang om måneden. Der udfærdiges et referat af hvert møde.

Møderne er ikke offentlige. Hvis nødvendigt kan andre personer, der er blevet bedt om at rådgive i bestemte anliggender, inviteres til at deltage i et møde. For alle deltagere gælder tavshedspligt om mødernes forløb.

Hvis der foreligger en væsentlig grund, kan Presbyteriet beslutte at gøre møderne offentlige. Presbyteriet er beslutningsdygtigt, når et flertal af medlemmer er til stede.

7. Formand

Presbyteriet vælger en formand blandt dets medlemmer samt en stedfortræder (næstformand).

Præsten kan ikke afvise at blive valgt.

8. Beslutningstagning og valg

Presbyteriet er først og fremmest et rådgivende organ og bestræber sig derfor på at opnå enighed. Hvis en afstemning på trods af dette bliver nødvendig, sker denne ved simpelt flertal af afgivne gyldige stemmer. Blanke stemmer tæller som ikke-afgivne stemmer. I tilfælde af en uafgjort afstemning afvises forslaget.

Ved hastesager kan en beslutning træffes ved en rundspørge for så vidt som intet medlem opponerer imod dette.

Bestemmelserne om afstemning og valg (se afsnit II,6) gælder ligeledes her.

9. Formueforvaltning

Presbyteriet forvalter Menighedens formue inklusive stiftelser og særskilte kassebeholdninger. Presbyteriet er ansvarligt for menighedens grundstykker, bygninger og indbo. I forhold til Kirken og Kirkens grundstykke varetages dette ansvar i samarbejde den Fransk Reformerte Menighed. ”Fælleskassen” er oprettet til dette formål og har sine egne vedtægter. Derudover vælger Presbyteriet en repræsentant, der gives den relevante tegningsberettelse, til Fælleskassen.

Køb og salg af fast ejendom kræver godkendelse fra Menighedsforsamlingen.

10. Forvaltning af Menighedens økonomi

Presbyteriet kan blandt sine medlemmer udpege en kasserer, der fører regnskab og opsyn med økonomien.

Regnskabsføringen kan også overdrages til eksterne personer eller firmaer. I så tilfælde fører kassereren tilsyn med regnskaberne og udfærdiger en rapport til Presbyteriet og til Menighedsforsamlingen.

Derudover kan Menighedsforsamlingen på baggrund af forslag fra Presbyteriet udpege et menighedsmedlem til at gennemgå Menighedens regnskab inden dets vedtagelse.

11. Medarbejdere

Presbyteriet træffer beslutninger vedrørende ansættelse og afskedigelse af Menighedens heltids- og deltidsansatte, bortset fra præsteembede (se afsnit IV) Presbyteriet er disse ansattes arbejdsgiver. Udøvelsen af tilsyn med ansatte kan delegeres til enkelte medlemmer. Dette kan om nødvendigt ske i overensstemmelse med den Fransk Reformerte Menighed.

12. Andre opgaver / valg af præster

Presbyteriet foranlediger beskikkelsen af et præsteembede, der enten er ledigt eller vil blive det, leder kaldelsesforløbet og fører det til ende. Det sikrer varetagelsen af præsteembedes opgaver, så længe embedet ikke er besat.

Presbyteriet udpeger de delegerede og deres stedfortrædere til Synoderådet i den Reformerte Synode i Danmark.

Derudover træffer Presbyteriet beslutninger vedrørende medlemskab af relevante organisationer og sender om nødvendigt repræsentanter. Det skal sikre, at Menigheden – eventuelt igennem den Reformerte Synode i Danmark – er repræsenteret i organisationer, der har en væsentlig betydning for Menigheden (for eksempel WCRC, GEKE, Reformierter Bund).

13. Tegningsret

Kirken tegnes ved underskrift af tre af Presbyteriets medlemmer, hvoraf det ene skal være formanden.

14. Hæftelse

Alene Den Tysk Reformerte Kirke i København hæfter for kirkens forpligtelser.

 

Afsnit IV: Præsteembedet

1. Præstens opgaver og stilling

Præsten er betroet af Menigheden med følgende opgaver:

• forkyndelsen i prædiken, dåb og nadver,
• overtagelse af de kirkelige handlinger i menigheden,
• sjælesorg,
• at fremme menighedslivet,
• den åndelige ledelse af Menigheden i fællesskab med Presbyteriet,
• varetagelse af opgaver, som pålægges af Presbyteriet.

I forkyndelse, lære og sjælesorg er præsten uafhængig af Presbyteriet og Menighedsforsamlingen.

Presbyteriet og præst aftaler fordeling af opgaver.

2. Forudsætninger for at kunne bestride præsteembedet

Præsteembedeet kan bestrides af personer med relevant teologisk uddannelse. Om nødvendigt kan en redegørelse for vedkommendes reformerte bekendelse kræves. Ovennævnte vurderes suverænt af Presbyteriet.

Præsten skal være medlem af Menigheden.

3. Valg af præster

Besættelse af præsteembedet sker ved valg. Alle, der ifølge afsnit I,2 er valgberettigede menighedsmedlemmer, har valgret.

Presbyteriet fastlægger forløbet af ansøgningsproceduren og valghandlingen. I tilfælde af indvendinger træffer Presbyteriet afgørelse eller indkalder til en Menighedsforsamling.

4. Forordning om hjælpepræster

Forudsætninger for at bestride embedet er de samme som i punkt 2. Udnævnelsen foretages af Presbyteriet. På den efterfølgende Menighedsforsamling redegøres for beslutningen.

5. Præstens ansættelse, embedsperiode og indsættelse

Betingelserne for besættelse af præsteembedet og de nærmere vilkår for ansættelsen bestemmes af Presbyteriet. Embedsperioden vil i reglen være seks år. Forlængelse er mulig. Forlængelsen af embedsperioden besluttes på en Menighedsforsamling ved et simpelt flertal.

Inden for seks uger efter ansættelsen indsættes præsten i en gudstjeneste. Såfremt vedkommende på dette tidspunkt endnu ikke er ordineret, sker ordinationen i denne gudstjeneste.

6. Afskedigelse af præsten

Presbyteriet kan begære afskedigelse af præsten i tilfælde af dennes misligholdelse af præsteembedet, såfremt det efter samråd ikke er lykkedes at nå til en afklaring af situationen.

Den endegyldige beslutning træffes på en Menighedsforsamling, hvor både Presbyteriet og præsten har mulighed for at redegøre for deres standpunkter.

Hvis Menighedsforsamlingen godkender begæringen, indleder Presbyteriet en afskedigelsesprocedure.

Hvis Menighedsforsamlingen afviser begæringen, så ophører mandatperioden for valgte og udnævnte presbytere ved udgangen af den måned, hvor beslutningen om afvisning træffes.

I så fald indkaldes inden for fire uger til en ekstraordinær Menighedsforsamling, hvor et nyt Presbyterium vælges.

 

Afsnit V: Ændring af Vedtægter

Ændring af Vedtægterne kan ske på forslag fra Presbyteriet ved to hinanden følgende menighedsforsamlinger. På den første Menighedsforsamling kræves et 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede menighedsmedlemmer. Og på den anden Menighedsforsamling vedtages ændringerne med simpelt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede menighedsmedlemmer.

 

Afsnit VI: Opløsning af Menigheden

I tilfælde af at den Tysk Reformerte Menighed opløses, skal Presbyteriet så vidt det er muligt handle i overensstemmelse med de grundlæggende dokumenter, som er nævnt i Præamblet.

Hvis det er problematisk, skal Menighedens formue, arkivalier, Vasa Sacra og lignende genstande overdrages til en stiftelse, der skal oprettes i Danmark eller i EU-land/i EØS-land, som skal opretholde den reformerte tradition og sikre bevarelse og fortsat drift af kirkebygningen Gothersgade 111 (i samarbejde med Den Fransk Reformerte Kirke) og ejendommen Gothersgade 109. I stiftelsens bestyrelse skal indgå medlemmer af Menigheden, generalsekretæren for Reformierter Bund Deutschland, Menighedens advokat/administrator, kirkens arkitekt og relevante myndigheder. Arkivalierne skal i så fald overdrages til Rigsarkivet, og Vasa Sacra, så vidt det er muligt, overdrages til Nationalmuseet.

05.12.2025 /AB

 

Detaljer

Oprettet: 26. oktober 2013

Alle, die an deutscher Kultur und aktuellen Nachrichten aus Deutschland, vor allem aber an Veranstaltungen in Dänemark, die mit Deutschland zu tun haben, interessiert sind, seien auf zwei Internetseiten hingewiesen, auf denen man auch einen kostenlosen Newsletter anfordern kann.
Die deutsche Botschaft in Kopenhagen und das Goetheinstitut sind unter folgenden Adressen im Internet präsent:
   www.kopenhagen.diplo.de
   www.goethe.de/kopenhagen